Af Louise Lyck Dreehsen

Kim Steffensen troede ikke, det var hans tur.

Efter at have arbejdet som opstiller på Danfoss og Sauer-Danfoss i knap 21 år, følte han sig relativt sikker på sit job. Dag ud og dag ind har han i de sidste mange år været med til at sætte de maskiner op, som fremstiller de styreenheder, Sauer-Danfoss er kendt for. Kim er stolt af sit arbejde, der munder ud i noget, som mest af alt ligner et hult metalhus, der ender som servostyringer i eksempelvis traktorer.

Selvom mange på virksomheden allerede havde mistet deres arbejde i de to første fyringsrunder, mente Kim ikke, at han havde nogen grund til at gå i panik, da virksomheden i slutningen af august 2009 annoncerede, at en tredje fyringsrunde var under opsejling.

Kim havde arbejdet væsentligt længere tid i afdelingen end mange af de andre, og de kunne jo ikke fyre en medarbejder med så mange års erfaring, tænkte han, selvom han godt vidste, at fyresedlen nok ville komme på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden, hvis den økonomiske nedtur ikke snart blev vendt til en optur.

Men sådan gik det ikke.

Historien om Kim:

Kim har sidste arbejdsdag i februar.

På industrivirksomheden Sauer-Danfoss i Nordborg, hvor Kim har sin daglige gang, kalder de en fyringsrunde for en prikkerunde.

Og ordet er langt fra et ukendt ord på Nordals, hvor mere end 1500 mennesker har mistet jobbet under den nuværende økonomiske krise. En prikkerunde lyder nærmest lidt hyggeligt. Men det er ikke en behagelig situation. Og Kim Steffensen var langt fra den eneste, der mistede sit job den dag.

Ramt som de første

Den 25. august 2009 meddelte Sauer-Danfoss, at 115 medarbejdere skulle fyres i Nordborg, fordi industrivirksomheden blev nødt til at tilpasse sig de “ændrede markedsbetingelser,” som det hed sig i pressemeddelelsen. De 90 arbejdede i produktionen ligesom Kim. De sidste 25 var funktionærer.

I alt har Sauer-Danfoss været nødsaget til at fyre knap halvdelen af alle medarbejderne på de danske fabrikker. Der er 1200 arbejdspladser tilbage.

Når en krise rammer Danmark, er små byer med store virksomheder det sted, hvor den økonomiske afkøling sætter sine første isblomster. Sådan er det også i Nordborg, som nærmest er synonym med industrivirksomhederne Danfoss og Sauer-Danfoss, der ligger klos op ad byen, og virksomheden Linak, som ligger et par kilometer længere væk.

Små byer hårdere ramt

“Byer som Nordborg, der er ekstremt afhængige af en stor virksomhed, bliver ramt hårdere end andre byer, når der er krise, fordi arbejdsmarkedet er svagt og meget følsomt,” forklarer Torben Dall Schmidt, der er lektor i regionaløkonomi på Syddansk Universitet.

“Hvis det går dårligt for virksomheden, går det dårligt for hele byen,” siger han.

Kilde: Danmarks Statistik

I hele Sønderborg kommune, som Nordborg ligger i, er arbejdsløsheden steget fra 1,1 pct i august 2008 til 4,1 pct. i de nyeste tal for oktober 2009 fra Danmarks statistik.

Tallene lyder slemme nok i sig selv, men det er intet i forhold til arbejdsløshedsstatistikkerne fra de lokale afdelinger af fagforeningerne.

På blot 15 måneder er arbejdsløsheden i fagforeningen 3F Als steget fra 0,5 pct. til 15 pct. Til sammenligning er det på landsplan 8,1 pct. af 3F’s medlemmer, der i dag er arbejdsløse, i forhold til 3,1 pct. for et år siden. I Dansk Metals afdeling i Sønderborg står det næsten lige så slemt til. Der er ledigheden steget fra 0,6 pct. til 11 pct. siden december sidste år.

Langt størstedelen af de fyrede kommer fra Sauer-Danfoss, Danfoss og Linak, og Nordborg huser en stor del af dem, fortæller Marita Geinitz, der er formand for 3F Als.

Og de mange fyringer kan mærkes i byen: Læs næste kapitel

Danfoss' hovedkvarter ved Nordborg

Af Louise Lyck Dreehsen

Danfoss og Nordborg har trukket vejret sammen i syv årtier.

Siden Mads Clausen i 1933 etablerede det, der dengang hed Dansk Køleautomatik- og Apparatfabrik, på sin fødegård i den lille by Elsmark et par kilometer sydøst for Nordborg, har virksomheden fungeret som en motor for byen.

Sidenhen kom virksomhederne Linak og datterselskabet Sauer-Danfoss også til at spille en stor rolle for nordborgenserne.

Når det går skidt for Danfoss…
78-årige Knud Skov Rasmussen har boet i Nordborg siden 1958 og arbejdede på Danfoss i 41 år, før han gik på pension i 1989. Han har ahaft mange forskellige stillinger på den store fabrik, og de sidste ti år af arbejdslivet på Danfoss, var han leder af Danfoss-museet. Knud Skov Rasmussen ved derfor om nogen, hvordan den store virksomhed påvirker livet i byen.

“Det er klart, at Danfoss har en enorm betydning for Nordborg,” siger han. “Rigtig mange mennesker i byen har deres daglige gang på fabrikken, som jo er samlingspunktet her i området, og når det går skidt for Danfoss, og de er nødt til at fyre folk, rammer det byen med det samme. Sådan har det altid været,” siger han.

Uventet nedtur
Jan Prokopek Jensen, der er borgmester i Sønderborg kommune, som Nordborg nu hører under, var borgmester i Nordborg kommune i to perioder før kommunesammenlægningen i 2007. Han var overrasket over at se, hvor hurtigt det gik ned ad bakke for Sauer-Danfoss, Danfoss og Linak i denne omgang.

“Normalt bølger det op og ned for de tre store virksomheder. Hvis det begyndte at gå skidt på det kinesiske marked, så begyndte det at gå godt i USA, så det opvejede hinanden lidt. Sådan plejer det at være. Men denne gang gik det hele bare ned på samme tidspunkt,” siger Jan Prokopek Jensen.

“Ingen kunne have forestillet sig, at det ville blive så slemt. Ingen,” siger borgmesteren, der selv bor i området.

Ændring på få dage
Danfoss kunne mærke det med det samme, da den økonomiske nedtur for alvor startede i september 2008.

I løbet af få dage holdt ordrerne op med at løbe ind, og det efterlod ifølge Berlingske Business en dybt rystet direktion. For nu gik det lige så godt.

“Vi var vel nærmest glade. Vi havde netop holdt stor fest for Jørgen (Jørgen Mads Clausen, tidl. adm. direktør, red.), og når jeg så rundt i forretningen, var næsten alt godt,” siger Niels B. Christiansen, der er koncernchef i Danfoss, til Berlingske Business.

Små afvigelser
Stemningen var høj, men det ændrede sig, da direktionen et par dage senere som altid blev præsenteret for månedens tal.

“Så snart vi fik september-tallene, kunne vi se, at noget var anderledes. Der var det, som vi kalder »blibs«. Små afvigelser fra det, vi hidtil havde set. Flere af vore ledere sagde, at det bare var små afvigelser, og at det ville rette sig. De fleste var overbeviste om, at alt ville være tilbage på ret kurs allerede måneden efter,” siger Niels B. Christiansen.

Men lederne blev bedt om at tjekke op på tallene, og pludselig så situationen ganske alvorlig ud.

“Pludselig var alle tilbagemeldinger negative. Kunderne var negative. I Rusland stoppede så godt som alt i løbet af en nat. Man kan nærmest sige, at tingene vendte 180 grader i løbet af én nat. Fakta var, at vi ikke vidste, hvor vi stod, og ikke vidste hvad den kommende tid ville bringe,” siger Niels B. Christiansen.

På Sauer-Danfoss var situationen den samme, og da der blev mindre at lave, vidste Kim Steffensen godt, hvad klokken var slået.

“Vi, der har været der i mange år, ved jo godt, at når visse produktgrupper begynder at gå ned, så kommer der ændringer i produktionsantal, udflytninger osv.,” siger han.

Udviklingen på industrivirksomhederne gik ikke ubemærket hen i Nordborg. Læs næste kapitel

Af Louise Lyck Dreehsen

Kim Steffensens kæreste Søs Vestergaard, som han bor sammen med i en lejlighed i Nordborg, blev fyret i anden prikkerunde, som fandt sted i januar 2009

Søs havde være arbejdsløs i godt et halvt år, da Kim fik sin fyreseddel. Søs var meget deprimeret i ugen efter sin fyring i januar 2009, men kom hurtigt ovenpå igen og tænkte, at hun nok skulle komme videre.

48-årige Søs Vestergaard blev fyret i januar 2009. Hun havde arbejdet på Sauer-Danfoss i fem år.

Hør Søs’ historie her:

Another great product from Cincopa Send Large Files. Also will help with your nocturnal panic attacks.

For Kim var situationen en anden. Han følte sig kasseret efter at have arbejdet på Danfoss og Sauer-Danfoss i 21 år. Han gik helt ned med nakken og var sygemeldt i fire uger, før han fik det bedre.

På anti-depressiv medicin
For andre i byen har fyringerne betydet, at de har mistet modet og er gået psykisk ned.

”Flere af mine gamle arbejdskolleger er på anti-depressiv medicin i dag. De har det virkelig skidt. Men der er også mange, som er væsentligt værre stillet end Kim og jeg. Vi er jo nogen af de heldige. Vi sidder i en lejelejlighed, mens mange andre sidder med et huslån, der skal betales af på hver måned. De er presset på en helt anden måde,” siger Søs Vestergaard.

“Det liv, vi har bygget op med venner, kollegaer og familie i en tryg hverdag, er der da godt nok kommet skår i. Det er svært at se ens nærmeste går ned med depression og blive tom i blikket,” siger hun og fortæller, at mange af dem allerede er flyttet fra byen.

Parforholdet brast
En af de personer, der er flyttet fra Nordborg er 45-årige Hans Erik Petersens ekskæreste. Parret boede sammen i Havnbjerg et par kilometer fra Nordborg, men da de begge blev fyret og gik op og ned ad hinanden hver dag, blev det for meget for dem.

Hans Erik Petersens ekskæreste bor i dag på Sjælland.

Den negative befolkningstilvækst er sket over en længere årrække, men er blevet forstærket efter de mange fyringer. Fra 1979 til 2005 er antallet af indbyggere i den gamle Nordborg kommune faldet med 8,5 pct. Til sammenligning er antallet af indbyggere i hele Danmark steget med 5,8 pct., viser tal fra Danmarks statistik.

Kilde: Danmarks Statistik

Udviklingen i indbyggertallet og massefyringerne har haft konsekvenser for byens handelsliv. Læs næste kapitel.

Another great product from Cincopa Send Large Files. Also will help with your nocturnal panic attacks.

En tur ned ad gågaden i Nordborg er en broget affærre.

I den ene ende af byen er der liv på torvet, som blandt andet byder på en Kvickly, en Netto og en Matas-forretning. På vej op ad Storegade er situationen en anden.

Flere butiksvinduer skuler sort mod de forbipasserende. ”Dyrup” står der på den ene forretning, hvis lysende blå farve på facaden står i stærk kontrast med den tomme forretning.

”Da jeg gik en tur ned ad Storegade I dag og så alle de mørke vinduer, kom jeg til at tænke på, at de mennesker jeg mødte, havde ligeså mørke øjne,” siger Søs Vestergaard.

“Det er hårdt for vores detailhandel, at butikkerne står tomme, for det giver et dårligt helhedsindtryk af byen som en spøgelsesby, og det kan sikkert få folk til at droppe tanken om selv at starte en butik,” siger Jan Moberg Pedersen, der er næstformand i handelsstandsforeningen i Nordborg og varehuschef i Kvickly på Stationsvej.

Færre røde bøffer
Under den nuværende krise har butikkerne selvfølgelig mærket, at folk i byen har færre penge mellem hænderne. Men nedturen har ikke ramt detailhandlen så meget endnu, som man kunne frygte.

Bortset fra to hylderækker med fiskegrej, ligner Kvickly-butikken i Nordborg en hvilken som helst Kvicklybutik i Danmark. Men noget er alligevel anderledes. Selvom det er mandag formiddag, vrimler butikken med folk, som går stille og roligt rundt. Her er ingen hastværk

Og på parkeringspladsen er der faktisk så mange biler, at det er svært at finde en parkeringsplads.

Parkeringspladsen ved Kvickly og Netto I Nordborg er godt fyldt op kl 11 tirsdag formiddag.

”Folk har ændret deres adfærdsvaner. Mange af de arbejdsløse handler ind om formiddagen, så hvor der før var myldretid ved 17-tiden, hvor folk fik fri fra arbejde, er der i dag en mere konstant tilstrømning af kunder fordelt over hele dagen,” fortæller Jan Moberg Pedersen.

Og det er ikke kun indkøbstidspunktet, kunderne har ændret.

“Vi mærker selvfølgelig, at folk ikke har så mange penge mere. Folk har ændret deres indkøbsvaner, men de køber ikke færre varer,” siger han.

“Vi sælger den samme varemængde, men folk køber i dag en lidt billigere vin og får knap så tit røde bøffer. De vælger discountvarerne i stedet for mærkevarerne,” siger Jan Moberg Pedersen, som fortæller, at omsætningen i Kvickly er faldet med fire pct. i første halvår 2009, og at han regner med at komme ud af andet halvår 2009 med et fald i omsætningen på 6 pct.

Men selvom tingene ser sort ud i Nordborg, ser det ud til at lysne i fremtiden. Læs næsten kapitel.

På halvandet år er antallet af huse til salg i Nordborg mere end fordoblet. Her er det et hus på Storegade.

Boligmarkedet i Nordborg er hårdt ramt af, at folk bliver fyret og flytter fra byen. Det kan være meget svært at sælge sit hus, og mange folk er låst fuldstændig fast til at blive i området med mindre de har råd til at betale dobbelt husleje.

Huspriserne falder
En af dem, der har meget svært at sælge hus i Nordborg, er 58-årige May Britt Lindenskov. Hun har haft sin afdøde mors hus på Nordborgvej i Svenstrup til salg i halvandet år. På den tid har det 230 kvm. store hus med fem værelser både været sat til salg hos Nybolig og EDC, og udbudsprisen er faldet fra 985.000 kr. til 585.000 kr. Men huset er stadig ikke solgt.

“Der har været en del folk ude at se på huset, men de får alle sammen afslag på at låne penge i banken,” siger May Britt Lindenskov. For 14 dage siden bød et par på huset, men de var begge på dagpenge og fik også afslag i banken.

Ubehagelig situation
May Britt Lindenskov bor selv i Sønderborg og ville egentlig gerne bare af med huset i Nordborg, som hun sælger sammen med sine to søskende.

“Det generer mig, at huset bare står tomt. Jeg er deroppe for at se til huset ca. hver 14. dag, for jeg ved, at min mor ikke ville bryde sig om, at huset er støvet, når der kommer fremmede folk for at se på det. Jeg får ikke ro i kroppen, før det er solgt, så det er en ubehagelig situation, vi står i. Der sker bare ikke noget,” siger hun.

Udviklingen i udbudstiden for villaer i 6430 Nordborg

Foto: Screendump fra Home.dk

Siden May Britt Lindenskov satte sin mors hus til salg for halvandet år siden, er antallet af boliger til salg i Nordborg postdistrikt mere end fordoblet. Samtidig er den gennemsnitlige udbudstid steget fra 150 dage til 280 dage, viser ejendomsmæglerkæden Homes boligstatistik Det er en stigning på 86 pct.

Boligsituation låser folk fast
Marita Geinitz, der er formand for fagforeningen 3F Als fortæller, at boligsituationen har stor betydning for medlemmerne.

“Der er mange, som er fuldstændig låst fast her på Als, fordi de ikke kan få solgt huset. Det betyder, at mange af dem ikke kan flytte væk fra området for at få et job, selvom det egentlig er det, de gerne vil,” siger hun.

Samme melding kommer fra Jan Prokopek Jensen, der er borgmester i Sønderborg kommune.

“Husejerne er fanget i en prioritetsfælde. For selvom der er jobs at få i andre byer, har de ikke mulighed for at sælge huset. Huspriserne er faldet, og de er låst fast i en situation, hvor de enten kommer til at tabe penge på at sælge huset meget billigt eller at blive ved med at være arbejdsløse,” siger han

Men selvom situationen i Nordborg ser sort ud lige nu, lysner det muligvis i fremtiden. Læs næste kapitel.

Selvom situationen i Nordborg er sort i øjeblikket, er der nogle lyspunkter at se frem til i de kommende år.

For der vil med garanti komme en optur igen.

“Når en by afhænger af et enkelt marked, så får du en ordentlig nedtur – men også en ordentlig optur,” siger Torben Dall Schmidt, der er lektor i regionaløkonomi på Syddansk Universitet.

Mere uddannelse

Han foreslår dog, at man på længere sigt satser mere på uddannelse på Nordals, så man sikrer sig at de, der i øjeblikket er relativt lavtuddannede, har mulighed for at få et andet job end som produktionsmedarbejder, når den næste nedtur kommer, og de tre store virksomheder må fyre igen.

“For at sikre, at indbyggerne kan få et arbejde, selvom de skulle blive fyret, er det vigtigt, at de er godt uddannede og er i stand til at tilpasse sig ændrede markedsvilkår,” siger Torben Dall Schmidt, som dog har svært ved at se, at Nordborgs afhængighed af Danfoss vil ændre sig.

“Så længe, at en stor industrivirksomhed som Danfoss ligger ved en lille by som Nordborg, kan man ikke undgå, at byen vil være enormt påvirket af, hvordan det går virksomheden,” siger han.

Jobs kommer ikke tilbage

Borgmester Jan Prokopek Jensen klar over, at man skal se på uddannelsesområdet for at komme arbejdsløsheden til livs.

“De fyrede under 25 kommer hurtigt i gang med en uddannelse. Og de fleste af de fyrede, der er under 45 år, kommer også i gang med en eller anden form for videreuddannelse, så de kan få et andet job. Men det er sværere at få dem over 45 i gang. Det er svært at give dem en uddannelse, hvor de kan se sig selv i et andet job,” siger borgmesteren, som er klar over, at en del af de jobs, der var i Sønderborg kommune før finanskrisen, ikke kommer tilbage, fordi de funktioner i stedet bliver flyttet til eksempelvis Polen.

På Storegade er der da også succeshistorier mellem de mange tomme butikker.

Bedre vilkår for at bo i Nordborg i fremtiden

Jan Prokopek Jensen ønsker at beholde Danfoss, Sauer Danfoss og Linak i kommunen, og derfor satser man fra kommunal side stærkt på både at gøre vilkårene for at bo i Nordborg bedre og at gøre infrastrukturen på øen bedre.

“Vi kan ikke standse tendensen, med at folk flytter fra Nordborg, fuldstændig, men vi prøver at gøre det så attraktivt som muligt at bo i Nordborg. Derfor ser vi i øjeblikket blandt andet meget på, hvad vi kan gøre for at børnene vokser op i trygge vilkår, og at det er billigt at få sit barn passet i kommunen. Men vi har også brug for, at de højtuddannede har lyst til at arbejde på f.eks. Danfoss, så virksomheden bliver på Als. Folk er i dag villige til at køre længere for at komme på arbejde. Mange af dem har ikke lyst til at bo i Nordborg, men vil heler bo i Aabenraa eller Sønderborg, så i stedet prøver vi at gøre vejene bedre, og vi fremskynder i øjeblikket bl.a. at lave en omfartsvej til færgen,” siger Jan Prokopek Jensen, der understreger, at Danfoss ikke blot har en stor betydning for Nordborg og Nordals men for hele Sønderborg kommune.

“Sønderborg kommune har været afhængig af Danfoss i mange, mange år, for en så stor virksomhed bringer masser af arbejde med sig. Når det går skidt for Danfoss, går det jo ikke kun ud over de fyrede medarbejdere. Det går i lige så høj grad ud over de 220 underleverandører i kommunen, der lever af at Danfoss, Sauer-Danfoss og Linak klarer sig godt,” siger han.

Er der en fremtid?

Men selvom der bliver investeret penge i at få Nordborg på fode igen, og man gør meget for at holde de tre store virksomheder inde for kommunegrænsen, har Søs Vestergaard og Kim Steffensen svært ved at se, hvordan de med deres uddannelser har en fremtid på Als.

”Det er jo svært at se en fremtid i at bo i Nordborg. Og jeg tror, vi ender med at flytte længere op i landet. Der er bare ikke noget at komme efter hernede længere,” siger hun.

Er du enig med Søs Vestergaard? Deltag i debatten og fortæl, hvad du mener, der skal til for at få Nordborg tilbage på sporten, og hvad der skal gøres for at undgå, at arbejdsløsheden stiger så meget, næste gang der kommer en økonomisk krise.

Kim Steffensen og Søs Vestergaard, der bor i Nordborg, har svært ved at se, at der er en fremtid for dem på Nordals. Siden 2008 har mere en 1500 personer mistet jobbet på områdets tre store virksomheder Sauer-Danfoss, Danfoss og Linak. Det er især produktionsmedarbejderne, som er blevet fyret, og tendensen er, at flere af de jobs bliver flyttet til udlandet for at spare penge.

Hvad mener du, der skal til for at få Nordals tilbage på sporet? Og er der overhovedet en fremtid i at blive i Nordborg?

Deltag i debatten ved at skrive en kommentar her på siden:

Af Louise Lyck Dreehsen

Massefyringer i de store industrivirksomheder har nu ramt underleverandørerne og fået arbejdsløshedsstatistikkerne til at gå i sort på Nordals.

På blot et år er det samlede antal arbejdsløse på Als tredoblet, så der i starten af november var 1520 alsinge, som måtte stemple ind på et jobcenter. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Ledighedsprocenten er nu på 4,1 pct. Mændene er hårdest ramt med en arbejdsløshedsprocent på 4,8, mens kvinderne klarer det bedre med 3,4 pct. arbejdsløse.

Det er især produktionsmedarbejdere og metalarbejdere på Nordals, som er hårdt ramt af massefyringer på de tre store industrivirksomheder Sauer-Danfoss, Danfoss og Linak, der er årsag til den markante stigning.

45-årige Hans Erik Petersen er en af de mange arbejdsløse på Nordals. Han blev fyret fra sit job som maskinoperatør på Sauer-Danfoss i 2008.

“Det er helt vildt”
Hos 3F Als, som dækker hele Als med undtagelse af Sønderborg, viser de nyeste tal , at ledighedsprocenten er steget fra 0,5 pct i august 2008 til knap 15 pct. i december 2009.

“Det er helt vildt,” siger Marita Geinitz, som er formand for 3F Als. “Vores medlemmer er meget utrygge ved situationen. De står i en svær situation, for det er næsten umuligt at få et nyt job i øjeblikket, hvis man er ufaglært,” siger hun.

Hos Dansk Metal er situationen ikke meget bedre. Her er antallet af arbejdsløse gået fra 18 i december 2008 til 197 ledige i december 2009. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 10,2 pct.

“Vi ser meget alvorligt på situationen,” siger Kurt Nissen der er afdelingskasserer i Dansk Metal Sønderborg, som dækker hele Als.

Underleverandører rammes hårdt nu
“Efter nytår gik det helt galt, og nu er det for alvor begyndt at smitte af på underleverandørerne, som desværre er nødsaget til at fyre folk, når de tre store virksomheder ikke længere har brug for så mange varer,” siger han.

De mange fyringer går især hårdt ud over de familier på Nordals, som sidder i eget hus:

“De er næsten låst helt fast, da det i øjeblikket er meget vaskeligt at sælge boligen og flytte andre steder hen i landet, hvor der er arbejde,” siger Marita Geinitz fra 3F.

Hurtig nedtur
“Ingen kunne have forestillet sig, at det ville blive så slemt. Ingen,” siger Jan Prokopek Jensen, der er borgmester i Sønderborg Kommune, hvor den gamle Nordborg kommune i dag hører under. Jan Prokopek Jensen var borgmester i Nordborg i otte år, før de små samfund slog sig sammen til en storkommune, og derfor har han et indgående kendskab til den gamle kommune, hvor han stadig bor.

“Normalt bølger det op og ned for de tre store virksomheder. Hvis det begyndte at gå skidt på det kinesiske marked, så går begyndte det at gå godt i USA. Sådan plejer det at være. Men denne gang gik det hele bare ned på samme tidspunkt,” siger han.

Forventer forværring
Kurt Nissen supplerer: “Vi har prøvet at have så mange arbejdsløse før. Tilbage i slutningen af firserne og starten af halvfemserne lå vi på nogenlunde samme niveau, men dengang virkede det ikke så voldsomt, fordi fyringerne skete over flere år. Denne gang er det hele gået meget, meget stærkt,” siger han og tilføjer, at man hos Dansk Metal Sønderborg forventer, at ledigheden stiger yderligere i løbet af 2010.

“Vi ved, at det bliver endnu værre i løbet af det næste halve år, fordi en del folk fra balndt andet Sauer Danfoss allerede er blevet fyret og har sidste arbejdsdag i januar, februar og marts,” siger Kurt Nissen, som forventer, at ledigheden i Dansk Metal Sønderborg ved udgangen af 2010 vil være steget til omkring 14 pct.

Se ledigheden i din kommune:

I Nordborg har mange mennesker mistet jobbet under finanskrisen. Samtidig har byen i en årrække oplevet en negativ befolkningstilvækst, og det er gået ud over byens handelsliv. Flere forretninger står tomme.

Af Louise Lyck Dreehsen

I den lille by Nordborg på Als kender man alt for godt til begrebet finanskrise.

Her har mange af byens indbyggere siden september 2008 fået en fyreseddel fra en af områdets tre store virksomheder Sauer-Danfoss, Danfoss og Linak.

For når en krise rammer Danmark, er små byer med store virksomheder det sted, hvor den økonomiske afkøling sætter sine første isblomster.

“Byer som Nordborg, der er ekstremt afhængige af en stor virksomhed, bliver ramt hårdere end andre byer, når der er krise, fordi arbejdsmarkedet er svagt og meget følsomt,” forklarer Torben Dall Schmidt, der er lektor i regionaløkonomi på Syddansk Universitet.

“Hvis det går dårligt for virksomheden, går det dårligt for hele byen,” siger han.

Mange fyrede
På Danfoss, Sauer-Danfoss og Linak er det især folk i produktionen, som har været udsat for massefyringer. I 3F Als er ledigheden steget fra en historisk lav ledighed på 0,5 pct. i august 2008 til 15 pct. i december 2009.

En af de personer, der er blevet fyret, er 48-årige Søs Vestergaard, der arbejdede som produktionsmedarbejder på Sauer-Danfoss, indtil hun blev fyret i januar 2009. Hun bor i en lejlighed i Nordborg sammen med sin kæreste Kim Steffensen, der fik sin fyreseddel på Sauer-Danfoss i august 2009. Selvom hun har været arbejdsløs i næsten et år, har hun ikke kunnet finde et nyt arbejde. For der er ikke noget arbejde at finde på Nordals, hvis man ikke har en uddannelse.

“Da jeg tjekkede på nettet i dag, var der 31 jobs ledige i hele Sønderborg kommune. Men nogle af dem var som kirurg og jordemoder. Hvis man ikke har den slags uddannelser, er der næsten ikke noget at gøre,” siger Søs Vestergaard, som overvejer at flytte længere op i landet for at få et arbejde.

Kommunen meget afhægig af Danfoss
I Sønderborg kommune gør man, hvad man kan for at få folk i arbejde igen, men det er svært, erkender borgmester Jan Prokopek Jensen.

“Nordborg og resten af kommunen er meget afhængig af Danfoss, fordi det er så stor en virksomhed. Så når det går ned ad bakke for Danfoss går det også ned ad bakke for alle underleverandørerne,” siger han.

Torben Dall Schmidt foreslår, at man på længere sigt satser mere på uddannelse på Nordals, så man sikrer sig at de, der i øjeblikket er lavtuddannede, har mulighed for at få et andet job end som produktionsmedarbejder, når den næste nedtur kommer, og de tre store virksomheder må fyre igen.

Bedre uddannelse
“For at sikre, at indbyggerne kan få et arbejde, selvom de skulle blive fyret, er det vigtigt, at de er godt uddannede og er i stand til at tilpasse sig ændrede markedsvilkår,” siger Torben Dall Schmidt, som dog har svært ved at se, at Nordborgs afhængighed af Danfoss vil ændre sig.

“Så længe, at en stor industrivirksomhed som Danfoss ligger ved en lille by som Nordborg, kan man ikke undgå, at byen vil være enormt påvirket af, hvordan det går virksomheden,” siger han.